Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Om Daginstitutionen Vesterkær Sogn

Velkommen til Daginstitutionen Vesterkær Sogn

Vi holder til i et dejligt hus i Aalborg Vestby i forlængelse af Vesterkær Kirke omgivet af by, grønne områder og to store legepladser. Hos os har du mulighed for at have søskende i samme institution, da vi består af både en vuggestue og en børnehave med henholdsvis 12 og 27 børn fordelt på Vuggestue, Mariehøns og Græshopper.

Heriblandt rummer vi op til 6 børn på ressource pladser, der har behov for ekstra støtte og omsorg i deres hverdag og udvikling. Derfor er vi også en institution, som har tilknyttet ekstra personale.

Selvom vores børn spænder vidt aldersmæssigt prioriterer vi et åbent hus, hvor store og små har mulighed for at færdes sammen. 

Gennem omsorg, engagement og pædagogisk viden skaber vi et positivt miljø, hvor inklusion er et nøgleord - og hvor vi værdsætter hvert et barn for den, det er. Vi giver rum og plads til individuel udvikling og respekterer hinandens forskelligheder.

Vi glæder os til at lære dig og din familie at kende.